UnderWerket

KraftWerkets undergrundsvenue.

I KraftWerkets stemningsfulde kælder ligger spillestedet, UnderWerket. Her præsenterer et kollektiv af uafhængige arrangørgrupper koncerter, men også andre kulturelle udtryk finder sted i lokalerne.

På de 130 kvm findes en mindre, blackbox scene med fuld PA og lys, et mindre barområde i forlængelse af scenerummet, et rummeligt backstagelokale, toiletter og elevator. Der er separat hovedindgang fra Toftegaards Plads, og der er desuden trappe op gennem KraftWerket, hvilket er fordelagtigt i forbindelse med festivaler og lignende, hvor hele huset tages i brug. 

De rå murstensvægge med gamle punkplakater, de mørke farver og nedtonede belysning sætter en intim og inkluderende atmosfære.  

Har du en god idé til et arrangement i UnderWerket, så tag endelig kontakt til os på underwerket@kk.dk

Billede
Baren i Underwerket
Billede
Backstagelokalet i Underwerket
Billede
Scene