Snabslanten

Hele Københavns ungdomskulturpulje.

Snabslanten er Københavns ungekulturpulje - hurtige penge til gode idéer hele året!

Puljen støtter den alternative ungdomskultur og prioriterer nybegyndere, her og nu-tiltag og ansøgere, der normalt synes det er svært at ansøge fonde. For at søge Snabslanten skal du bo i Københavns Kommune og være mellem 13-30 år. Projektet skal også foregå i Københavns Kommune. 

Snabslanten har til huse i KraftWerket. Som en naturlig del af det eksperimenterende kulturentreprenørmiljø befinder Snabslanten sig her hvor den københavnske undergrund blomstrer og udviklingen sker.

Hvad er Snabslanten?

Vis alle

Kort fortalt

Snabslanten er Københavns Kommunes ungekulturpulje til små “her-og-nu” kulturprojekter hvor man kan søge op til 10.000 kr.

Behandlingstiden er kun 14 dage, så du hurtigt kan komme fra ide til handling. Der er begrænsede krav til afrapportering efter endt projekt, og vi hjælper dig hele vejen.

Snabslanten har eksisteret siden 2008 og er blevet til med udgangspunkt i unges egne ønsker om let, at kunne udvikle og gennemføre kulturprojekter i København.

Snabslantens organisation består af en administration og et frivilligt bevillingsudvalg bestående af 8-12 unge, med indblik i og interesse for den Københavnske kulturscene.

Hvem kan søge?

Du kan søge Snabslanten, hvis:

  • Du er mellem 13-30 år
  • Du er bosat i Københavns Kommune
  • Dit budget for hele projektet er under 30.000 kr.
  • Der er min. 14 dage til dit projekt afholdes
  • Dit projekt foregår i Københavns Kommune

Ansøgningsfrist

Du kan ansøge Snabslanten alle ugens dage, 24 timer i døgnet - hele året! 

Du søger puljen online gennem det elektroniske ansøgningsskema på hjemmesiden, og du får svar på din ansøgning inden for 14 dage. 

Bevillingsudvalget

Snabslantens bevillingsudvalg består af ca. 8-12 unge mennesker, der selv har en baggrund og interesse i Københavns alternative ungdomskultur.

Vil du være en del bevillingsudvalget?

Snabslanten rekrutterer løbende nye medlemmer til udvalget. Send en mail til snabslanten@kk.dk for mere information. 

Kontakt

snabslanten@kk.dk