THROWE – CANINE (DE) – VIOLENT SUMMER ORCHESTRA – LIST (SE) // KÆMPE MOSHPIT VOL. 12

THROWE – CANINE (DE) – VIOLENT SUMMER ORCHESTRA – LIST (SE) // KÆMPE MOSHPIT VOL. 12

THROWE – CANINE (DE) – VIOLENT SUMMER ORCHESTRA – LIST (SE) // KÆMPE MOSHPIT VOL. 12

På den 12. dag af den 12. måned slår Kæmpe Moshpit Bookings op for vores 12. show, når vi får fint besøg af lokale Throwe og Violent Summer Orchestra samt Canine fra Tyskland og LIST fra Sverige til en kæmpe banger af et vinterarrangement og det sidste show i Underwerket i 2026.

Throwe fra København er kendt for deres kulsorte, adfærdspsykologiske og dansksprogede mørke hardcore, der efterlader publikum gennemblødte og smadrede efter hver eneste intense liveoptræden. Forpinthed, afmagtdyrkelse og kampen mod de indre dæmoner gennemsyrer bandets grimme blackened hardcore, der taler til sjælens dybeste mørke.

Canine straight outta Offenbach, Tyskland har uddelt soniske og kaotiske hardcoretæv siden 2013. De har spillet hundredevis af koncerter, og leverer altid et energisk liveshow ligegyldigt om de står på en festivalscene eller i en mørk kælder, så ingen er sikre, når de rammer Underwerket. Det er første gang, Canine spiller i Danmark, så duk op og hør, hvad hypen syd for grænsen drejer sig om!

Violent Summer Orchestra kigger også forbi! De blander mathcore, metallisk hardcore og klassisk hardcore punk i et rasende og uforudsigeligt udtryk. Musikken spejler et samfund i forfald, og selvom det visuelle udtryk er fyldt med blomster og farver, er intensiteten brutal. Tænk Converge og The Dillinger Escape Plan – med sludge, noise og beatdown, når det er allermest intenst.

LIST blander i-dit-fjæs d-beats med melodisk, crusty hardcore-intensitet og lidt blastbeats i ny og næ. Bandet blev dannet i 2020 og brugte de følgende år på langsomt men støt at skrive og udgive deres første EP i 2022 og deres anden i 2025, hvor intensiteten og de tekniske aspekter for alvor blev skruet op. Er du til His Hero Is Gone, From Ashes Rise, Trap Them eller All Pigs Must Die, skal du IKKE gå glip af LIST, der ligeledes Canine spiller deres første show på dansk jord d. 12. december!

Kom ud! Don’t be a square.

Døre: Kl. 19

Skade: 120 kr. + gebyr

Kontakt

KraftWerket

Valgårdsvej 2

2500 Valby
Del med